Læs dansk uddrag af Hanne Ørstaviks nye roman, HYÆNERNE, i nyhedsarkivet. Romanen udkommer den 21. februar 2012.
Forårsudgivelser 2012
Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere vores program for foråret 2012, en buket af stærk dansk og nordisk kvalitetslitteratur.
Fra slutningen af januar til maj præsenterer vi en række skønlitterære udgivelser samt Jette Hansens flammende feministiske festtale, der udkommer på den internationale kvindedag 8. marts.
Vi er stolte af at udgive forlagets to første skønlitterære debutanter:I februar udkommer 27-årige Kaspar Thormods debutroman Rom falder, og i maj følger Agnete Braads debutroman Så ser man lige Anne B.
På den nordiske front udkommer allerede i januar svenske Åke Edwardsons roman Svalerne flyver så højt at ingen længere kan se dem, og den følges op af en af Norges største litterære forfattere, Hanne Ørstavik, med romanen Hyænerne. I juni udkommer islandske Bergsveinn Birgissons smukke kærlighedsroman Svar på brev til Helga. Romanen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Desuden er der norsk kriminyt fra Vidar Sundstøl, som med Ravnene afslutter sin prisbelønnede Minnesota-trilogi.
Sluttelig er der godt nyt til de hundrede tusinder af danske og udenlandske læsere, der har slugt Mikkel Birkegaards Libri di Luca. Efter en afstikker til krimigenren er Birkegaard tilbage med en stor eventyrroman fra 1800-tallets København, Fra drømmenes bog – forfatterens hyldest til Sherlock Holmes og Jules Verne.
Se forårsprogrammet i detaljer under Presse øverst på siden.
"Pigernes ynde" - Hans Schmidt Petersens tredje krimi fra det sønderjyske grænseland - er netop udkommet og får roser med på vejen fra anmelderne.
...mere
Tirsdag den 8. november klokken 17-18 holder et udvalg af forfattere og musikere bag lydbilledbogen Grønflammeskoven koncert i Pressen, Politikens Hus, Rådhuspladsen 37, 1785 København V.
Grønflammeskoven er en totaloplevelse i børnehøjde, som ...mere
Fra lørdag den 5. november er det muligt at følge med i Lone Hørslevs lytterroman i "Skønlitteratur på P1".
Det første kapitel "Jeg tror der er magi i luften" har Hørslev skrevet på forhånd, mens de følgende fem kapitler ...mere